|
|
|
|
| |
|
Den internationale dimension
Torsdag morgen startede med, at Anders Bondo Christensen bød velkommen til Susan Hopgood fra EI (Education International) Det er sammenslutningen af 280 lærerfagforeninger over hele kloden. Susan Hopgood kommer fra den australske lærerorganisation.
Susan Hopgood talte bl. a. om, hvor vigtigt det er, at lærerorganisationerne verden over hele tiden kæmper for at imødegå politikernes misbrug af diverse undersøgelser som det eksempelvis er sket med PISA-undersøgelsen. Alt sammen til gavn for uddannelsen af børn verden over.
Organisatoriske forhold
Kontingentopkrævning
Helen Sørensen gik på talerstolen under punktet organisatoriske forhold.
Fremover skal kontingentet opkræves via DLF's nye medlemssystem. Det er planlagt til at træde i kraft den 1. januar 2010. Helen Sørensen anmodede om, at hvis man skal overgå til opkrævning via dette nye medlemssystem skal det ske i et tæt samarbejde begge veje mellem kreds og hovedforening. Og sluttede Helen Sørensen, " det kan måske ikke nås til 1. januar 2010".
Anders Bondo svarede, at det var vigtigt der var en god dialog og han indrømmede, at der havde været en del problemer med det nye medlemsystem. Derfor skal der være en god dialog mellem kredsene og Vandkunsten, hvis det skal komme til at fungere.
Kredsstyrelsen koordinerer inden kongressens start torsdag morgen. |
|
|
| |
|
Skole- og uddannelsespolitiske forhold
Set i relation til debatten i den skrevne presse i Herningegnens Lærerforenings område blev der torsdag formiddag vedtaget (enstemmigt) nedenstående resolution:
Fagenes timetal skal svare til indhold og mål
Forskellen mellem minimumstimetallet og det vejledende timetal i skoleforløbet fra 1. - 9. klasse er 570 timer. Det svarer næsten til undervisningstiden i et helt skoleår på de små klassetrin.
De bindende mål for fagene formuleret i fælles mål er fastlagt ud fra det vejledende timetal.
Politikerne må sikre, at der er overensstemmelse mellem fagenes timetal og indhold og mål for fagene.
Vedtaget på Danmarks Lærerforenings kongres forsamlet til møde i Aalborg i dagene 30. september - 2. oktober 2009.
Den kan vi i den grad tilslutte os!
Jeanne Sunesen, Annette Rydder, Lars Dohn og Svend Albrektsen er klar til at gå i gang
|
|
|
| |
|
Fremtidens skole
Under afsnittet fremtidens skole havde Niels Lynnerup følgende tilføjelse til hovedstyrelsens notat.
"Undervisningsministeren ændrer bekendtgørelsen om elevplaner, således at det bliver op til den enkelte skole at vurdere, hvad der er relevant at medtage i elevplanen".
Elevplaner er mange steder ”landet” på et helt rimeligt og anvendeligt niveau. i kraft af fornuftige skoleledere, lærere og forældre. Det er dog overvejende sandsynligt at de fornuftige elevplaner næppe lever op til bekendtgørelsens ordlyd.
I indledningen til vores arbejdstidsaftale står det, at læreren selvstændigt og professionelt skal løse den samlede undervisningsopgave.
Bertel gav vel nærmest en form for tilsagn i går om at lave et større råderum for elevplaner.
Der er flere ting som tyder på at vi er ved at have ”hul igennem” i et spørgsmål som har lagt foreningen meget på sinde i de senere år. Derfor vil jeg også have det svært ved, at når vi nu er ved at formulere et papir som hedder ”Konkrete forslag til ændringer i folkeskolen”, at vi så ikke nævner elevplaner med et ord. Det synes jeg vil være forkert.
Det må da være et forslag der ikke koster noget ude i kommunerne
|
|
|
| |
|
Anders Bondo Christensen erklærede sig enig med Niels Lynnerup. Men i stedt for at sætte teksten ind i notatet, foreslog formanden, at det blev en kongresvedtagelse med Niels's tekst.
Kongressen vedtog denne kongresvedtagelse.
Arbejdsmiljø
Indeklimaregler
Lars Dohn opfordrede DLF til at komme på banen med hensyn til rumluft i vore klasseværelser. Arbejdsmiljølovgivningen har klare regler for hvor meget rumluft der skal være pr. elev.
Lokaler med ventilation: Lokaler uden ventilation:
143m3 = 22,5 elever 143m3 = 15 elever
Det er op ad bakke, når vi piller ved noget som kan betyde øgede udgifter i kommunerne. Men jeg mener det er vigtigt, at få stadfæstet en forståelse mellem Arbejdstilsynet og DLF for, at når der ikke er effektiv ventilation skal der være 50% mere rumluft pr elev.
Arbejdstilsynet har "glemt" denne fælles vurdering.
|
|
|
| |
|
Specialundervisning
Helen Sørensen:
Før kommunalreformen ville kommunerne gerne have ansvaret for den vidtgående og kompenserende specialundervisning.
Det ønske fik kommunerne opfyldt. Men øjeblikkeligt opstod et økonomisk slagsmål. den 1. august 2007 trådte loven om Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse(STU) i kraft. Allerede her tabte KL kampen om resurserne til staten.
Der er en tendens i kommunerne til ikke at udhule den såkaldte normalundervisning - men alle kommuner køre samtidig KNÆK KURVEN kampagne. Det betyder at man tilsidesætter behovskriteriet i forhold til specialundervisning. Og i deres iver efter at følge KL's anvisninger har kommunens regnedrenge det ikke godt før de har asfalteret hele kommunen med regneark.
Omlægningen/forandringen af hele indsatsen på specialundervisningsområdet skal ses i sammenhæng med en cocktail af yderligere decentralisering med lønsumsstyring som omdrejningspunkt. Her skal vi i kredsene i offensiven.
Vi skal søge indflydelse i kommunerne og være med til at forhindre at specialundervisningen ikke ødelægges og ekspertisen forsvinder.
Vi skal kaste pædagogisk lys på rummelighedskravet!
Vi skal sikre substans i samtalerne omkring inklusion, undervisning, nødvendig specialundervisning og nødvendig efteruddannelse og efteruddannelse i specialpædagogik.
Ændringerne heri må simpelthen ikke ske udenom kredsene.
Jeg skal derfor foreslå følgendekongresvedtagelse:
|
|
|
| |
|
"Kongressen opfordrer hovedstyrelsen til at opsamle de konkrete modeller der udarbejdes i kommunerne, med særligt fokus på samspillet mellem inklusion og specialundervisning med henblik på videndeling samt til brug i foreningens kommunikationsstrategi".
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
Udskriv side |
|
|